Bombetrussel: Skole i Hobro evakueret

Studerende på TECH College i Hobro er her til morgen sendt hjem efter en bombetrussel mod skolen.

Tech College har modtaget en bombetrussel, og Nordjyllands Politi har torsdag morgen evakueret flere af skolens adresser. Det gælder campus i Aalborg og campus i Hobro.

I Aalborg er det både afdelingerne på Øster Uttrups Vej, Rørdalsvej og Nyhavnsgade ved Friis, der er evakueret. I Hobro har Tech College adresse på Kirketoften.

Shoppingcentret Friis i Aalborg er også lukket ned efter bombetruslen. 

Politiet har afspærret et større område ved Friis i Aalborg. Centret er lukket. 
Politiet har afspærret et større område ved Friis i Aalborg. Centret er lukket. 
Foto: Tommy Hald

Tech College er en af Danmarks største erhvervsskoler, og skolen har 3600 studerende og 600 ansatte. Det er endnu uvist, hvornår studerende og ansatte kan vende tilbage til skolen. 

Nordjyllands Politi siger i en pressemeddelelse:

- På grund af de omstændigheder, truslen er modtaget under, har vi valgt i samråd med skolens ledelse at holde skolens afdelinger lukket indtil videre, siger politiinspektør ved Nordjyllands Politi Ole Kristensen i en pressemeddelelse.


Bombetrussel mod TechCollege

Bombe politi

Alle afspærringer efter bombetrussel ophævet

def_thumb,50_percent

play Emma bor på skolehjem: Var bange for at bombe skulle gå af

Bombe politi

Politiet fortsætter bombeefterforskning i Aalborg

250410_fo_18_bombetrussel_safe_subclip.jpg

Mange elever må også blive hjemme i dag

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland