Skole klar til Majestæten

Foto: Michael Kragmann

Hadsund Skole havde i dag generalprøve på næste uges besøg af Regentparret. Nu mangler kun detaljer at blive pudset af.

Lærke Gregersen skal synge for, når Dronningen og Prinsgemalen besøger Hadsund Skole på onsdag.

- Jeg er nervøs. Det er jo noget af det største man kommer til at opleve, når man skal for Dronningen, siger Lærke Gregersen, Hadsund Skole.

Det er første gang Skoleleder Allan Krone skal vise Majestæten rundt - og nerverne ligger lige under huden.

- Det er et tæt program, men det er fantastisk at vi får besøg. Det er absolut en appelsin i vores turban, siger Allan Krone.

Dronningen og Prins Henrik kigger indenfor på Hadsund Skole næste onsdag mellem 12 og 13.

Flere nyheder fra TV2 Nord