Skolebørn tager til symfonikoncert

Mandag, tirsdag og onsdag tager Musikkens hus imod mere end 7000 skolebørn fra hele regionen. Her kan børnene opleve en symfonikoncert af Orkester Norden.

Over 7000 skolebørn fra Nordjylland kigger en tur forbi Musikkens Hus mandag, tirsdag og onsdag. Det er regionens 3.-6. klasser, der kan opleve en koncert med symfoniorkestret Orkester Norden. Orkestret er et internationalt ungdomsorkester, hvor nogle af nordens største, unge talenter spiller.

Koncerterne er en del af projektet ”Ind til Musikken”, som Musikkens Hus, DR Musikariet og Orkester Norden står bag. Til koncerten kan børnene høre symfoniorkestret spille velkendte sange fra Pirates of the Carribean og Star Wars.

- Jeg synes det var godt. Det var dejligt roligt og sådan noget, siger Jeppe Pilgaard fra Skolegades Skole.


Seneste nyt

fra Nordjylland