Skoledebat i Hjørring på storskærm

Når Hjørring byråd i aften diskuterer kommunens skolestruktur, vil mødet blive dækket på tv og i radio. Foto: TV2/Nord

Når Hjørring byråd i aften diskuterer kommunens skolestruktur, bliver det vist på storskærm og transmitteret live på tv og i radioen.

Når politikerne i Hjørring i aften skal vedtage kommunens kommende skolestruktur, bliver det for åben skærm. Byrådsmødet transmitteres direkte på tv og i radioen, og bliver vist på storskærm på Torvet, så alle fremmødte kan følge med i diskussionerne.

Kommunen forventer mange fremmødte i aften, og allerede nu er der troppet en stor gruppe op foran rådhuset i Hjørring. Her har 60 utilfredse elever fra Vrejlev Hæstrup Skole samt deres forældre stillet telte op. De er utilfredse med, at 7.-9. klasserne flyttes fra skolen.

Også i Sindal er der varmet op til demonstrationer. Her er der blevet placeret to store halmballer med budskabet "Bevar Mosbjerg Skole" - én er placeret foran borgmester Arne Boelts hus - og én er placeret ved hovedvejen i Sindal.

Byrådsmødet kan følges på Kanal Hjørring, Skaga FM samt det lokale antenneselskab fra kl. 18.

Flere nyheder fra TV2 Nord