Skoleelever står til søs

Skibet Jens Krogh danner rammen om en nyoprettet sejlerklasse

FDF Aalborg Søkreds og Sønderbroskolen, Aalborg, har indgået et samarbejde, hvis hovedsigte er at skabe et alternativt læringsmiljø med fysisk aktivitet.

Omkring 15 elever fra 6. til 8. klasse deltager i den teoretiske og praktiske undervisning. Undervisningen foregår både på skolen og i FDF Aalborg Søkreds v. Jens Krogh. Eleverne skal danne en komplet sejlergruppe med færdigheder i søfart og - sikkerhed.

Sejlergruppens eksamen bliver deltagelse i Nordisk Sejlads, hvor eleverne skal deltage i en nordisk kapsejlads mod andre unge.

Nordisk Sejlads strækker sig over en uge. Mållinien for sejladsen er Tønsberg i Norge.

Flere nyheder fra TV2 Nord