Skoleleder i Aars hyldes af hele skolen

00:34

Video: Joakim Brader

1 af 2

Der var flag og sang, da skolelederen på Aars Skole i dag fyldte 40 år.

Det var en ikke helt almindelig fødselsdag for den nu 40-årige skoleleder på Aars Skole. Han blev torsdag fulgt hele vejen fra sit hjem til skolen af elever, der stod klar med flag og sang lige fra morgenstunden.

Skolelederen er blandt eleverne på skolen vellidt, og det var blandt andet derfor, at hele skolen havde sørget for kage til alle og stor fejring i gymnastiksalen.

- Det er fordi, Søren altid går forrest, når der er andre, der skal fejres, og når der er noget, der skal markeres. Søren er der altid for os andre, og så risikerer man jo at blive hentet hjemme på sin fødselsdag, siger Jørgen Odgaard, der er skolebestyrelsesformand på Aars Skole. 

Men for skolelederen var det en kæmpe overraskelse. De omkring 600 elever var lidt flere, end han havde regnet med, skulle være med til at fejre hans runde fødselsdag.

- Jeg blev meget overrasket, for jeg havde ingen anelse overhovedet. Jeg havde tænkt, at der måske skulle være et eller andet med familien i aften og noget hygge der, men intet af det her. Jeg troede virkelig bare, jeg skulle på arbejde, siger skoleleder Søren Toft Mølgaard. 

- Jeg synes, det er helt fantastisk, men jeg ved ikke helt, om jeg har fortjent det, siger skolelederen. 

Men de mange fremmødte må tyde på, at skolelederen havde fortjent en ordentlig fejring på sin fødselsdag. 

02:16

Danmarks måske mest populære skoeleder arbejder i Aars, og i anledning af hans 40 års fødselsdag overraskede alle 550 elever med flagallé på hans vej i skole.

Luk video

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord