Skolelukninger i Rebild udskudt

Den endelige beslutning om at lukke de to skoler i Kirketerp og Sønderup er nu blevet udsat.

Beslutningen om at lukke de to skoler i Kirketerp og Sønderup er netop blevet udskudt af Rebild Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg.

Skoleforvaltningen i Rebild Kommune har indstillet at lukke de to små skoler på grund af dårlig økonomi og manglende lokal opbakning fra forældrene, men Børne- og Ungdomsudvalget vil først træffe en endelig beslutning, efter et dialogmøde med skolebestyrelsen for de to skoler.

Dialogmødet er fastlagt til mandag den 27. april.

- Efter dialogmødet vil vi så tage punktet op igen på et ekstraordinært udvalgsmøde, siger udvalgsmedlem Solveig Værum Nørgaard fra Børne- og Ungdomsudvalg.


Seneste nyt

fra Nordjylland