Skoler slutter langvaring strejke

 Skoler slutter langvaring strejke

Det gælder også skolen i Hammer Bakker

Lærerne på Social- og Sundheds Skolen i Hammer Bakker vender mandag tilbage og genoptager undervisningen.

Efter to ugers strejker genoptager lærere på VUC Sønderjylland og VUC Djursland arbejdet fra mandag. Det samme sker på tre udvalgte social- og sundhedsskoler, SOSU - altså også skolen i Hammer Bakker.

Strejkerne ophører, fordi det er lykkedes at få en midlertidig aftale i stand med Finansministeriet om lærernes løn- og ansættelsesvilkår.

Underviserne på SOSU-området gik i strejke den 16. april på tre udvalgte social- og sundhedsskoler, fordi regeringen blandt andet ville forkorte lærernes forberedelsestid væsentligt.

Inden da havde der været indført stillingsblokade mod samme tre skoler, og parterne havde været i forligsinstitutionen uden at kunne nå til enighed.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland