Skolereform tager tid

26:50

Foto: TV2/Nord

Foto: TV2/Nord

1 af 3

Om fire en halv måned træder den nye folkeskolereform i kraft, men mange forældre, lærere og foreninger ved tilsyneladende endnu ikke, hvilke konsekvenser reformen får.

Det er forståeligt, mener en forsker, som forudser, at der går mange år, før skolereformen er på plads.

- Hvis forældrene forventer, at nu kan de læne sig tilbage med armene over kors og tro, at nu bliver altid meget bedre i folkeskolen, så tager de fejl. De skal med ind i skolen og får indflydelse, samtidig skal de have tålmodighed og regne med, det tager mange år, før den nye skolereform er på plads, siger Keld Grinder-Hansen, der er uddannelseshistoriker og igennem flere år har udgivet bøger om den danske folkeskole og ikke mindst lærernes rolle.

Og netop lærernes indstilling til den nye skolereform er afgørende for, hvordan reformen på de enkelte skoler bliver ført ud i praksis.

-De gode lærere går ind i de nye opgaver med motivation og en nysgerrighed omkring at være med til at forandre det gennem mange år gennemprøvede koncept i folkeskolen. Man kan frygte, at lærerne føler sig tromlet af reformen, der kommer et år efter lærer lockoutet, siger han.

Hos Aalborg Lærerforening er formanden bekymret ikke mindst fordi, der er kort tid til den nye skoledag, og der er stadig mange løse ender.

- Vi skal til at have kridtet skoene, for det er lige om lidt, hvis det skal stå klar første august. Og skolen skal være klar, det er ikke sådan, vi kan sige, at det kan komme løbende, siger Dorthe Kamp formand for Aalborg Lærerforening

Også hos skolebestyrelsen på Aabybro Skole synes formanden, at det haster - ikke mindst med at informere forældrene om, hvad der kommer til at ske.

- Jeg forstår godt, hvis der er mange forældre, der er frustrerede omkring hele den situation. Det er en stor ændring, der kommer til at ske - specielt hvis børn i indskolingen og i skole-fritids-ordningen. Man ved ikke helt endnu, hvordan indholdet kommer til at se ud, siger Susanne Færch, der er formand for skolebestyrelsen på Aabybro Skole.

I Nyhedsmagasinet Konsekvens sætter vi aften fokus på den nye folkeskolereform. Det er sidst i vores nyhedsudsendelse klokken 19.30, og den halve times debatprogram fortsætter direkte på TV2/Nord Salto.

Flere nyheder fra TV2 Nord