Skoleskibet Danmark kommer til Hobro

Grundlovsdag sejler berømt skoleskib gennem Mariager Fjord og lægger til kaj i Hobro.

Efter et tre måneder langt togt kommer skoleskibet Danmark til Hobro grundlovsdag 5. juni. Ombord på skibet er 80 elever i alderen 18 til 23 år, som inden ankomsten til fjordbyen har været på de Kanariske øer. 

På dagen passerer skibet Hadsundbroen ved middagstid og lægger til i Hobro klokken 14, hvor Hobro Garden står klar med deres instrumenter til at give et nummer eller to. 

- Jeg er stolt af at kunne byde Skoleskibet velkommen til vores smukke fjord. Skoleskibet besøger jo kun få havne, når det er i Danmark, så vi vil gøre os umage for at give både elever og besætning en god oplevelse, siger borgmester Mogens Jespersen.

Skoleskibet er i Hobro fra 5. til 8. juni, og dagen efter ankomsten er der åbent skib, hvor eleverne viser interesserede rundt over og under dæk.

Skoleskibet Danmark
Skoleskibet Danmark

 


Seneste nyt

fra Nordjylland