TV2 Nord

Skov kaldes ringe erstatning for Østerild

Erstatningsskov for fældninger i Østerild Klitplantage giver mere og bedre natur, siger miljøministeren. Nej, Danmarks natur taber på det, siger DN.

Danmarks natur får ingen ordentlig erstatning for rydningen af 266 hektar plantage omkring den kommende testcenter for kæmpevindmøller ved Østerild, til trods for at miljøminister Karen Ellemann (V) vil have rejst næsten en tredjedel mere ny skov rundt omkring i landet.

Det siger Danmarks Naturfredningsforening (DN) til miljøministerens plan for privatplantet erstatningsskov, som hun netop har udsendt en ny støttevejledning for. Regler, som ministeren har aftalt med støttepartierne bag det omstridte testcenter - Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF.

- Vi vil med de nye skove sikre os, at de giver mere værdi både for mennesker og natur end plantagen i Østerild, siger miljøministeren.
 
Hun peger i en pressemeddelelse på, at de private skovejere kan få ekstra stor støtte, hvis de giver offentligheden lige så fri adgang til de nye skove, som folk har til statsskovene. Og så skal der plantes kvalitetsskov, som ministeren kalder det, med en større artsrigdom end den ensartede nåletræsplantage ved Østerild.

Krav til erstatningsskove

  • Naturstyrelsen har afsat 11 millioner kroner i støtte til private, som vil rejse ny skov til erstatning for fældede plantageområder på 266 hektar ved Østerild, hvor der i sommer skal laves plads til Det Nationale Testcenter for kæmpevindmøller.
  • Der skal inden for fem år rejses 273 hektar privatskov og 146 hektar statsskov forskellige steder i landet.   
  • Privatpersoner, selskaber eller fonde får kun tilskud, hvis de rejser skov på jord, der har været i landbrugsdrift. De nye skove skal også ligge i områder, hvor grundvandet er sårbart, og inden for eller i tilknytning til en af de nye nationalparker.   
  • Og så skal der tilplantes mindst 10 hektar, svarende til lidt over tre gange så stort et område som Rådhuspladsen i København. Det er også en forudsætning for støtten, at de anlægger en artsvarieret skov.   
  • Private skovejere kan få ekstra støtte, hvis de giver offentligheden adgang til at færdes dér på samme vilkår som i statsskovene. De får også flere penge, hvis de anlægger parkeringspladser og laver bænke og den slags for skovgæsterne. Og så kan de få et ekstra tilskud, hvis de anlægger skoven uden brug af sprøjtemidler eller andre kemikalier.

Der skal gives støtte til at rejse 237 hektar privatskov og dertil ny statsskov, så fældningen i Østerild kompenseres med i alt 419 hektar ny skov. Det svarer til godt fire kvadratkilometer eller 144 gange Rådhuspladsen i København.
 
Men de mange hektar vil blive spredt rundt omkring i landet, indvender Danmarks Naturfredningsforening, som forgæves har appelleret til at få samlet den nye skovrejsning på samme sted og under statens eje.
 
- Det her er ikke en valid erstatning for Østerild. Man mister et større, sammenhængende naturområde, hvor der er stille og mørkt, og hvor man kan gå langt. Sådan noget bliver der ikke skabt andre steder, siger foreningens skovpolitiske medarbejder, Nora Skjernaa Hansen.
 
Hun betvivler, at Østerild-aftalen i virkeligheden giver så mange ekstra hektar skov, som ministeren siger. Der findes nemlig i forvejen en generel støtteordning for skovrejsningen, som er mindre favorabel. Og den bliver der nu bare mindre søgning til, skønner Nora Skjernaa Hansen.

Hvis private skovejere vælger at give offentligheden adgang, får det heller ikke så stor værdi for borgerne, som hvis det var statsskov. Private vil stadig kunne forbyde og tage højere priser for orienteringsløb og skolebesøg eller andre såkaldt organiserede aktiviteter, som der skal indhentes tilladelse til.

- Her er det offentlige typisk mere villig og billigere. Og man kunne sagtens have lavet et fint krav om, at der kun gives støtte, hvis offentligheden får fuld adgang, siger Nora Skjernaa Hansen.

Har du et godt tip?