Skovlede sne i Skagen

Det er langt fra normalen, at sneskovlen kommer frem i august måned, men det gjorde den i Skagen mandag morgen.

Mandag morgen måtte medarbejderne på det gamle rådhus i Skagen ud at skovle sne - eller nærmere betegnet skovle hagl. Det skriver Skagens Avis. Der lå nemlig et lag hagl på flere centimeters tykkelse efter nattens uvejr.

En kraftig hagl- og tordenbyge ramte byen natten til mandag, og indenfor kort tid blev der registreret ikke færre end 120 lynnedslag ved Skagen. Vindstyrken målte kulingstyrke.

TV2/Nord modtager meget gerne billeder eller videoer, der har med uvejret at gøre. Send det til redaktion@tv2nord.dk og skriv, hvem der har taget det og hvor.


Seneste nyt

fra Nordjylland