Skud i Aalborg sandsynligvis uheld (opd. 15.45)

Det skud som blev affyret ved Lyøgade i Aalborg, var sandsynligvis et uheld. Det mener Nordjyllands Politi efter at have talt med vidner.

Skud mod lejlighed i Lyøgade
En 34-årig mand blev kl 22.45 i aftes beskudt i sin lejlighed i Lyøgade i Aalborg.
Et projektil fløj igennem hans vindue og ramte loftet i lejligheden.

Troede på fyrværkeri
Manden hørte nogle brag udefra og troede, at det var fyrværkeri. Han gik hen til vinduet for at se ud, og lidt efter fløj et projektil ind gennem ruden og op i loftet inde i lejligheden.

Tekniske undersøgelser
Politiet formoder, at skuddet blev affyret fra et nærliggende grønt område.
Politiet har i dag er undersøgt området for spor, men der er ikke fundet noget afgørende i sagen.

Vidner med sparsomme oplysninger
Vidnerne har ikke kunnet bidrage med yderligere oplysninger, ligesom en snak med manden der blev beskudt, heller ikke har givet politiet nogle spor at gå efter.

- Vi hælder til, at der har været tale om et uheld. Ikke noget med bandeopgør eller lignende, siger Jens Møller Søgaard fra Nordjyllands Politi til TV2/Nord.

Hvilken pistol?
De tekniske undersøgelser er ikke afsluttet. Politiet mangler endnu at få fastslået, hvad der blev skudt med.
Politiet vil stadig gerne i forbindelse med eventuelle vidner.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland