Skuffende start for Mie Ø.

Den unge nordjyske svømmer Mie Ø. Nielsen slutter på en sjetteplads i sit indledende heat i 100 meter ryg ved OL.

Den bare 15-årige danske svømmer Mie Ø. Nielsen åbner en stor dansk svømmedag ved OL i London med en lidt skuffende sjetteplads i sit indledende heat i 100 meter ryg.
Dermed er hun ikke videre i konkurrencen.
Den danske svømmer, der er junioreuropamester på distancen, var imidlertid oppe mod rigtig hurtige konkurrenter i sit heat, hvor australske Emily Seebohm kom ind i en imponerende tid på 58,23 sekunder. Det er ny verdensrekord.
Mie Ø. Nielsen kom ind i tiden 1.00,39 minutter, og det var desværre blot nok til en samlet 17.-plads, hvorfor hun lige nøjagtigt ikke er videre i konkurrencen.
Her er det nemlig kun de 16 bedste svømmere, der kommer videre.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland