Slæbte stjålet pengeskab efter bil

To unge mænd blev anholdt søndag aften, da de slæbte et stjålet pengeskab efter en bil.

Vidner spottede de to mænd på henholdsvis 28 og 30 år, mens de var i færd med at slæbe et pengeskab efter en bil på Tornhøjvej i Aalborg Øst. Politiet blev tilkaldt og det viste sig at pengeskabet kort forinden var blevet stjålet fra Waldorfskolen.

Den ene af de to mænd stak af da politiet dukkede op, men han blev hurtigt fundet af en hundepatrulje.

Bilen som de to mænd kørte i indeholdt også en række andre genstande, som muligvis er tyvekoster fra andre indbrud.


Seneste nyt

fra Nordjylland