Slagteri betaler for meget for spildevand

Danish Crown i Sæby mister millioner på overpriser for rensning af spildevand.

Ifølge interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer betaler Danish Crown i Sæby overpris for at få renset spildevandet. Prisen var i 2010 på 15,4 millioner kroner, men de reelle omkostninger for belastningen på spildevandsnettet og rensningen er 3,1 millioner.

Oplysningerne optræder i en rapport fra Spildevandsudvalget, som er nedsat af Miljøministeriet.

- Spildevandsudvalgets rapport taler for sig selv. Jeg vil på det kraftigste opfordre miljøministeren til at ændre de nuværende betalingsregler, så vi kan få en mere fair spildevandstakst, fortæller direktør for Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard-Richter i en pressemeddelelse.    


Seneste nyt

fra Nordjylland