Slagteri spås kun fem år: 650 job er i fare

Foto: Jesper Bo Winther (Arkivfoto)

Der er dyb bekymring i Thy, hvor de frygter for Ticans fremtid, hvis det bliver til et ja til en fusion med Danish Crown.

I Thy frygter de for slageteriet Ticans overlevelse, hvis andelshaverne på torsdagens ekstraordinære generalforsamling siger ja til en fusion med Danish Crown.

Det fortæller DR Midt Vest.

Leif Pallesen er tidligere direktør og amtsformand i Dansk Industri, og han er en af dem, der er bekymret for Ticans fremtid.

- Sådan som Danish Crown har lukket mindre slagteriet de senere år, så tror jeg ikke på, at slagteriet i Thisted overlever i mere end fem år, siger Leif Pallesen.

Jørgen Henriksen er Ticans Bestyrelsformand, og og han tør ikke love slagteriet mere end fem år.

- Ti år er lang tid, når man driver virksomhed.

Hvis Thistedslagteriet lukker, vil det få store konsekvenser for området.

- Det vil være en katastrofe for Thisted og Thy, hvis vi mister de 650 arbejdspladser på slagteriet, siger Leif Pallesen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord