Slagteriarbejdere har genoptaget arbejdet

Medarbejderne på slagteriet Danish Crown i Sæby har genoptaget arbejdet efter to dages strejke. Det besluttede medarbejderne på et fagligt møde i morges.

Hovedparten af de cirka 1000 medarbejdere på slagteriet har strejket siden i mandags på grund af resultater af overenskomstforhandlingerne. De er utilfredse med, at aftenholdet mister et tillæg for aften arbejde.

Senest nedlagde dele af aftenholdet tirsdag arbejdet. Men nu er alle mand altså i arbejde igen.

Det oplyser DR Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland