Slagterimedarbejdere genoptager arbejdet

Foto: Carsten Lorenzen

Slagterne ved Danish Crown i Hadsund har besluttet at gå i arbejde tirsdag morgen.

Efter fire dages stilhed i slagteriet haller, kører samlebåndene igen på Danish Crown i Hadsund. Det besluttede slagterimedarbejderne på et møde tirsdag morgen.

Tillidsmand Laurids Rasksen havde indbudt Fagforeningsformand Flemming Hansen til mødet. Sammen med fabrikkens chef forsøgte de at motivere slagterimedarbejderne til at genoptage arbejdet.

- Det kom jo bag på mig, at de ikke gik i arbejde allerede i går. Derfor ringede jeg til fagforeningsformanden, siger Laurids Rasksen til tv2/nord.dk

På mødet havde medarbejderne en fin dialog med fabrikschefen i Hadsund. Og det er heller ikke hér, medarbejderne har savnet dialog. Det er i stedet ledelsen i Randers, de har savnet at høre noget fra.

- Men nu har fabrikschefen lovet at forsøge på at starte en dialog med med ledelsen i Randers, siger tillidsmanden.

Selv om medarbejderne har genoptaget arbejdet, mener tillidsmanden ikke, at medarbejderne har opgivet at få opfyldt deres ønsker.

- Kampen stopper ikke her. Vi bliver nødt til at kæmpe videre, men der må nødvendigvis være en dialog, hvis vi skal løse problemerne, siger Laurids Rasksen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord