Slagtilbud på restauranten

Drik en øl, eller spis frokost på Søgaard Bryghus i Aalborg og kom hjem med en ny bil. Det tilbud skal lokke kunder til butikken.

- Vi er nødt til at gøre et eller andet, som folk kan blive opmærksomme på. Det duer jo ikke bare at lokke med sovs og kartofler, siger Claus Søgaard fra Søgaards Bryghus i Aalborg.

Det er altid svært at lokke nordjyderne ud at spise i årets første måneder.

- Jeg plejer at sige, at det vi tjener i december, det sætter vi til i januar, februar og marts. Om vi også gør det i år ved jeg ikke, siger Claus Søgaar
 
Derfor har flere restauratører taget midler i brug vi ellers kender fra supermarkeder. Restaurant Gråanden i Frederikshavn prøver at fylde de tomme stole ved at to gæster kun skal betale for én - og i Aalborg kan man altså vinde en bil. Få hundrede meter derfra er personalet på Restauranten Mortens Kro igang med at forberede aftenens retter her krydrer de ikke med biler, men der er tilbud på menuen.

- Vi har selvfølgelig lavet nogle pakker, hvor vi lægger priserne nogle hundrede kroner under, så vi når lidt bredere ud, siger restauratør Morten Nielsen.

Han mener at den økonomiske krise gør den svære vintertid ekstra hård, men han peger også på, at der er for mange restauranter til de sultne nordjyder.

- Der er gennem de senere år kommet mange nye restauranter, så markedet er nok mættet, siger Morten Nielsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland