Slåskamp og hærværk i Sindal

Tre lokale mænd fra Sindal-området så sig natten til fredag sure på en norsk turist, som lå og sov sin brandert ud.

De fire havde tidligere mødtes i byen. Men nu lå den norske turist og sov foran et hus på Møllevænget i Sindal.

Det ville de tre lokale ikke finde sig i. I hvert fald kom de op at slås med den norske turist. Da politiet nåede frem, ville nordmanden ikke anmelde de tre, hvorfor politiet ikke kunne gøre mere.

Der gik dog ikke mere end en times tid.

- Så vender de tre lokale tilbage og begynder at smadre ruder i huset på Møllevænget, siger Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi til tv2nord.dk.

Denne gang slipper mændene ikke. De er nu sigtet for hærværk.


Seneste nyt

fra Nordjylland