Slingrechauffør taget ved Limfjordstunnellen

Flere henvendelser og overvågningskamera vidnede om mere end almindelig uordentlig kørsel.

En litauisk chauffør blev lørdag aften anholdt i meget beruset tilstand. Flere personer havde henvendt sig med meldinger om en slingrende chauffør, og de meldinger blev bekræftet af politiets overvågningskameraer ved Limfjordstunnellen fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn.

- Vi får flere anmeldelser på, han kommer slingrende, og da vi får ham ind på vores overvågning ved Limfjordstunnellen, kan vi se, at støv fra vejsiden vælter op omkring lastbilen siger Per Vagn.

Den 56-årige chauffør bliver anholdt syd for tunnelen. Litaueren har overnattet i detentionen i Aalborg og vil blive afhørt søndag formiddag.


Seneste nyt

fra Nordjylland