Slip din indre iværksætter løs: TV2 Nord søger deltagere til nyt program

TV2 Nord søger deltagere til et spændende iværksætter-program. Står du eller din virksomhed med verdens bedste idé, men mangler I penge, så har I nu chancen for at komme med!

De er derude. Alene. Sammen. I garager. I kældre. På kontorer.

Iværksætterne.

Dem med de gode idéer. Dem med de fede opfindelser. Men ofte kommer de ikke ud over rampen. For de mangler penge -og nogen, der tror på dem.

Her kommer Nordjysk Invest ind i billedet. Med know-how, netværk og investerings-lyst sidder nogle af Nordjyllands mest pengestærke personer klar til at være fødselshjælpere for iværksætterne, så idéerne kan blive til virkelighed i en ny programserie på TV2 Nord.

Programmet følger i 6 afsnit mødet mellem iværksættere og Nordjysk Invest. Fra idé over pitch til kapitalindsprøjtning samt udførelse af en forretningsplan. Serien giver et unikt indblik i, hvordan iværksættere og det nordjyske erhvervsliv kan spille sammen.

Serien bliver sendt i begyndelsen af 2019, men allerede nu kan man melde sig til programmet, hvis man går rundt med en iværksætter i maven og har den gode forretningsidé klar.

Alt, hvad man skal gøre, er at sende en mail til adressen til redaktion@tv2nord.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.


Seneste nyt

fra Nordjylland