Slipper med irettesættelse

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Speaker-sagen i Vendsyssel Håndbold, hvor kampens speaker ikke udviste fair play, ender med en irettesættelse til klubben.

Vendsyssel Håndbold kan ånde lettet op. Klubben får kun en irettesættelse for en speaker-fejl. Under en kamp mod SK Aarhus bortviste kampens dommere speakeren, fordi han fejlagtigt kom til at sige "skridt" i mikrofonen, da den ikke var slukket.

Derfor indberettede kampens dommere klubben efter kampen for brud på reglerne om fair play.

Nu har Dansk Håndboldforbunds Disciplinærudvalg besluttet at give klubben en irettesættelse, og altså ikke en bøde, som klubben i værste tilfælde ville have fået. Det skriver KanalFrederikshavn.dk.

- Der skete en beklagelig fejl, og det skal vi selvfølgelig forsøge at undgå i fremtiden. Vi både håbede og forventede en mild straf, og heldigvis havde DHF den samme opfattelse af situationen. Vi har tillid til vores speaker, som altid gør et fint stykke arbejde, så han sidder også på sin plads, når vi lørdag får besøg af Ringkøbing, udtaler direktør Jan Hansen, Vendsyssel Håndbold, til Kanal Frederikshavn.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord