Slog havkatten af tønden

01:33

Havkatten slåes af tønden i Hirtshals. Foto: Bruno Stagsted

1 af 2

I dag blev fastelavnen markeret på en lidt alternativ facon i Hirtshals, hvor den lokale fiskeriforening ikke slog katten af tønden - men havkatten af tønden.

Fastelavnen blev fejret i vandet i Hirtshals. Siden det i starten af 1990'erne blev et lovkrav at have en redningsdragt med i fiskekutteren, har Hirtshals Fiskeriforening fejret fastelavn ved at slå "havkatten af tønden".

De hopper alle i redningsdragter og slår på en tønde, der hænger over vandet. Tønden er naturligvis fyldt med små Gammelt Dansk flasker i stedet for slik, og vinderen bliver udråbt som "havkatte-konge". Vinderen, der i år blev Amanda Teglhus fra Hirtshals, vinder - naturligvis - en vaskeægte havkat.