Slog kvindes tænder løse

En 31-årig mand fra Viborg er anholdt, efter at han fredag aften slog løs på en kvinde, som passede døren til en gymnasiefest på Handelsgymnasiet i Thurøgade i Aalborg.

Manden har ikke noget med skolen at gøre og blev bedt om at forlade stedet, da han lørdag aften forsøgte at komme med til festen.

-Afvisningen gjorde ham så gal, at han slog så hårdt i ansigtet på kvinden, at hendes tænder blev slået løse, siger Henrik Bech, vagtchef i Nordjylland Politi.

Politiet ved ikke, hvorfor den 31-årige indfandt sig på skolen. Han vil blive afhørt, når han vågner op i detentionen.


Seneste nyt

fra Nordjylland