Slog mand med jernrør

En 45-årig mand blev ved Retten i Aalborg onsdag idømt et års ubetinget fængsel for flere tilfælde af vold - Heraf en overfald med et metalrør.

Overfaldet med det 80 centimeter lange metalrør foregik tilbage i marts ved Frøspringvandet i Aalborg. Den forurettede forklarede i retten, at overfaldsmanden havde bedt ham om en cigaret. Den 45-årige blev vred over det afslag, han fik, og slog derefter vidnet over ryggen med metalstangen.
Han blev desuden dømt for at have slået en tjenestemand med knyttede næver i forbindelse med en vejledning ved FO Aarhus, og for ved et andet tilfælde at have slået en kvinde på en varmestue i Herning.
Samtidig blev han dømt for hærværk, brugstyveri af en christiania-cykel og hæleri af en mobiltelefon af mærket iPhone.
Den 45-årige havde erkendt enkelte af forholdende men nægtet alle voldsanklager og sagen om hæleri.
Manden blev i retten kendt skyldig, hvorefter han blev idømt 1 års ubetinget fængsel i en såkaldt fællesdom med en tidligere retssag den 14. februar 2011.
Den 45-årige ankede ikke dommen.
 


Seneste nyt

fra Nordjylland