Slog og bagbandt ansat ved røveri

Foto: Mette Kristensen

Tre mænd røvede tirsdag aften DagliBrugsen i Tranum.

De tre gerningsmænd truede en ansat med en pistol og fik udleveret et ukendt pengebeløb.

Herefter slog og bagbandt de den ansatte og flygtede i en ukendt retning. Den ansatte fik vristet sig fri og tilkaldt hjælp og han måtte herefter en tur på skadestuen for at blive tilset.

Politiet vil gerne høre fra vidner der kan have set de tre gerningsmænd. De var alle i sort tøj - og den ene bar blå nike-sko med hvid sål. De var lyse i huden og ifølge vidner talte de udenlandsk sammen.

Har man informationer kan man kontakte politiet på telefon 114.

Har du et godt tip?