Slovensk landsholdsspiller til AaB

 Slovensk landsholdsspiller til AaB

Fra Spanien til Aalborg som stregspiller

AaB Håndbold har i torsdag skrevet kontrakt med den slovenske landsholdsspiller Goran Kozomara. Det oplyser klubben.

Stregspilleren Kozomara kommer således til AaB efter et ophold i spanske Teka Cantabria og før da optrådte han i to år for den slovenske storklub Celje.

Dagens tilføjelse af den rutinerede stregspiller vækker således stor glæde hos sportsdirektør Jan Larsen. Han siger:

- Vi er selvfølgelig utrolig glade for at kunne tilknytte en spiller af Kozomaras kaliber. Han er en stor og fysisk stærk spiller, der samtidig også er teknisk dygtig.

- Trods sin alder på kun 26 år har han allerede opnået stor erfaring fra både landshold og den spanske liga, ligesom han blandt andet har været med til at spille afgørende kampe i Champions League, samt deltaget ved en EM- og to VM-slutrunder, fortæller Jan Larsen.

Goran Kozomara er foreløbig noteret for 47 landskampe for Slovenien og scorede i den forgangne sæson 90 for mål Teka Cantabria i den bedste spanske række.


Seneste nyt

fra Nordjylland