Slut med de bløde værdier

Nordjysk virksomhed fyrer direktøren

Det nordjyske IT-firma EPOKA har fyret direktøren. Det sker fordi hans vækst-strategi efter bestyrelsens mening er for langsom. Firmaets omsætning er på få år faldet fra 400 millioner kroner til 250 millioner.

Rune Sørensen, der har været direktør for EPOKA i knap 10 år, har i offentligheden blandt andet markeret sig som en direktør, der tog udstrakt hensyn til medarbejdernes familieliv. Det skriver dagbladet Børsen.

Rune Sørensen mener, at et godt familieliv er en forudsætning for at fungere godt på arbejdspladsen - og derfor opgjorde han ikke medarbejdernes værdi i timer, men i resultater.

Disse resultater er dog efter bestyrelsens mening for dårlige. Seneste regnskab viser et underskud på otte millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland