Smed cykel gennem rude

En mand slap uheldigt fra et forsøg på indbrud natten til tirsdag, da han blev opdaget og skræmt væk.

Møllers Cykel Shop i Frederikshavn var natten til tirsdag omkring klokken et udsat for et indbrudsforsøg.

En ukendt gerningsmand smed en cykel gennem butiksruden, men han kom aldrig ind i butikken, da han kort efter blev taget på fersk gerning af en forbipasserende, som ringede efter politiet. Det fortæller vagtchef Poul Badsberg.

Gerningsmanden løber efterfølgende fra stedet ad Søndergade og forsvinder. Han får ikke nogen tyvekoster med fra forretningen.

Manden beskrives som 180 centimeter høj, han var klædt i mørkt tøj med hætte, og han havde en taske med sig.

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set manden på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland