Sminketyv nåede ikke langt

En polsk mand stjal kosmetikprodukter for 28.000 kroner i A-Z i Hjørring i går aftes.

Et vidne så omkring klokken 18.00 den 25-årige polske mand i færd med at stjæle tyvekosterne fra butikken og tilkaldte politiet. Inden ordensmagten nåede frem, var tyven dog flygtet. Herefter blev en bil på polske nummerplader efterlyst, og kun 17 minutter efter anmeldelsen blev den unge mand arresteret på Hirtshalsmotorvejen.
Den 25-årige bar efter sigende ikke kindrødt, da han blev stoppet.
Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør klokken 11 til formiddag.


Seneste nyt

fra Nordjylland