Sms'er til forældre udrydder pjæk

På Sønderbroskolen i Aalborg har de knækket koden til, hvordan man får elever til at lade være med at pjække. Løsningen er en sms til forældrene, når et barn ikke møder op.

Sønderbroskolen i Aalborg sender en SMS til forældrene, hvis et barn ikke møder op i skole. Det er en effektiv metode til at stoppe det såkaldte ulovlige fravær, som også kaldes pjæk. På skolen oplever de faktisk slet ikke ulovligt fravær længere.

- Hverken elever eller forældre har sat spørgsmålstegn ved systemet, og vi har kun fået positiv respons. Forældrene ved inden for en halv time, hvis nu deres barn skulle pjække, men det er efterhånden et tænkt eksempel, siger Kate Østergaard, viceskoleleder, Sønderbroskolen.

Ud over fraværsprocenten har sms'erne til forældrene også øget trivslen på skolen. Med den øgede fokus på fraværsprocenten er det også blevet nemmere for skolen at tage mistrives i opløbet. Trivselspersonen på skolen holder øje med de mønstre, der i elevernes fravær.

Siden skolen indførte SMS-systemet har de nu to år i træk haft en gennemførselsprocent til afgangseksamen på 100%.

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord