Sne og hagl overraskede morgentrafikken

De nordjyske trafikanter blev her til morgen mødt af hagl- og snebyger og med førte blandt andet to solouheld på Hirtshalsmotorvejen.

En kombination af for høj hastighed og et fedtet vejunderlag betød at to bilister uafhængigt af hinanden kørte galt i morges på Hirtshalsmotorvejen, fortæller vagthavende ved Nordjyllands Politi i Brønderslev. Der skete ingen personskade ved de to uheld kun materielskade.
Bilerne vil indenfor kort tid blive fjernet fra motorvejen.

Meteolog Stig Rosenørn fra DMI fortæller, at det var et bånd af byger der i morgentimerne ramte Vendsyssel og Himmerland. Der kan komme enkelte flere byger i løbet af mandagen, men ellers vil vejret klare op.


Seneste nyt

fra Nordjylland