Sneen vælter ned i Nordjylland søndag

00:28

Masser af snefald og byger søndag over Nordjylland.

Sneen har væltet ned søndag i Nord- og Vestjylland. Lige nu forbereder kommuner og havne på forhøjet vandstand, ligesom politiet opfordrer bilister til at være forsigtige på de sneklædte veje.

Især Thy var søndag formiddag ramt af et massivt snevejr, og Thisted Kommune måtte sende 35 saltbiler på vejene. I løbet af eftermiddagen er vinden tiltaget, og sneen er derfor allerede delvis forsvundet fra landskabet igen. Det skriver TV Midtvest.

Langs havnene ved vestkysten er de ved at ruste sig til en forhøjet vandstand. Vandstanden forventes at kulminere omkring kl. 21-22.00, og stige til mellem 1,9 og 2,2 meter over daglig vande.

Blæsende søndag aften

00:59 Luk video

Også de nordjyske veje er påvirket af snevejret. Vejene er glatte, da temperaturen er nede omkring frysepuntet. Søndag eftermiddag beretter Nordjyllands Politi om to soloulykker, som følge af glatte vejej. Ingen er dog kommet til skade.

Politiet opfordrer bilister til at køre forsigtigt.

Lidt mere idylisk - men stadig blæsende - var snevejret ved Lindholm Høje i Nørresundby, hvor TV2 Nords fotograf oplevede snevejret søndag eftermiddag.

00:58 Luk video

Forsiden lige nu