Sneploven holder juleferie

02:23

Foto: Michael Kragmann

1 af 2

En hvid jul er noget, der står på manges ønskeliste, men for nogle betyder den manglende sne faktisk, at de endelig kan holde fri her i juletiden.

Martinus Christensen og hans hund Junior holder i år velfortjent juleferie - og det samme gør hans sneplov.

I 30 år har han stået klar med snerydning og saltning af vejene, mens de fleste andre har spist julemad og danset om juletræet. Men sådan bliver det ikke i år.

- Det bliver helt noget andet - det bliver mere roligt, siger Martinus Christensen.

Ser man tilbage til den 23. december sidste år, så var det et noget andet billede. Spærrede veje, væltede træer og aflysninger generede nordjyderne på den store rejsedag. Og det har fået butikkerne til at handle stort ind til dette års jul - men Kong Vinter har snydt.

- I grove træk har vi jo ikke solgt en eneste sneskovl i forhold til sidste år. Lagerne er fyldt op, og vi har selvfølgelig taget mange hjem, fordi vi troede, der ville blive solgt meget. Men det har stået lidt stille, siger Søren Mortensen, der er souschef i REMA 1000.

Selvom Martinus ikke kommer ud og køre denne juleaften, er han alligevel glad for at kunne fejre julen hjemme - og oven i købet komme i kirke.

- Det er mange år siden, jeg har været til gudstjeneste, fordi jeg altid har været ude og køre, siger Martinus Christensen.

Flere nyheder fra TV2 Nord