Socialrådgivere skal spares væk i Brønderslev

Psykiatrien i Brønderslev mister måske socialrådgivere.

Region Nordjylland vil spare socialrådgivere på psykiatrien i Brønderslev væk. Og det kommer til at gå ud over de psykisk syge patienter. Det skriver P4 Nordjylland.

Regionens plan er, at kommunen skal overtage socialrådgivernes arbejde i psykiatrien. Det synes overlæge i psykiatrien i Brønderslev Ann Stærk Buksti er en dårlig idé.

- Hvis socialrådgiverne ikke er her, bliver det sværere for patienterne at komme i flexjob og finde en egnet bolig, siger overlæge ved psykiatrien i Brønderslev Ann Stærk Buksti til P4 Nordjylland.

Overlægen forklarer endvidere, at psykiatrien skal bestå af både en medicinsk, en psykiatrisk og en social del.

- Som psykiater har jeg fokus på nogle ting, mens socialrådgiverne har fokus på nogle helt andre ting. En psykiatri uden socialrådgivere bliver derfor al for snæver, siger hun.

Det skriver P4 Nordjylland.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord