Søfartsstyrelsen: Alle regler overholdt

Coasteren Marion K, der i går påsejlede Aggersundbroen, er uden fejl, lyder det fra Søfartsstyrelsen.

Skibet blev i dag undersøgt af myndighederne, efter det i går først stødte på grund ved Løgstør, siden påsejlede Aggersundbroen og angiveligt til sidst også var tæt på at komme i karambolage med Limfjordsbroen.
 

Men efter gennemgangen af coasteren mener Søfartsstyrelsen ikke, der er noget at komme efter.

- Vi vurderer, at skibet, fordi det var uden last, har været svært at styre, da det så til tider ligger højt på vandet.
 

Marion K vejer 1100 ton. Den er registreret i østaten Antigua og Barbuda i Caribien.


Seneste nyt

fra Nordjylland