Søfolk endelig på vej hjem

Siden den 13. maj har 19 søfolk fra Filippinerne, Ukraine og Rusland været strandet på deres skib Hartzi ud for Skagen. Men nu er der endelig fundet en løsning.

Det er nogle tydeligt lettede søfolk, som torsdag kunne gå i land i Skagen. Skibet ankrede op 13. maj, og indtil i går lå det for anker en sømil ud for Skagen Havn. Søfolkene valgte at blive ombord, fordi de ellers risikerede at miste den løn de havde til gode. En løn som de ikke havde fået siden april.

Men nu er der fundet en løsning. Forpligtelsen for skibet og mandskabet er nu gået fra det cypriotiske rederi Ocean Tankers til et norsk selskab, som ifølge 3F har sikret, at søfolkene nu får deres manglende løn.


Seneste nyt

fra Nordjylland