Soldat indblandet i illegal våbenhandel

En tidligere soldat fra Hvorup kasserne tilstod i retten i Aalborg i dag, at han har forsøgt at sælge illegale våben.

På gerningstidspunktet var den 45 årige mand soldat på Hvorup Kaserne, der hører under Aalborg Kasserne.

Det er en omfattende efterforskning af en større sag om ulovlig våbenhandel, der bringer politiet på sporet af den tidligere soldats computer.

Det viser sig, at computeren indeholder oplysninger om at han har forsøgt, at sælge illegale våben. Det drejer sig blandt andet om maskinpistoler og automatrifler.

- Vi ser med meget stor alvor på sagen, siger fungerende presseofficer, Klaus Nielsen fra Aalborg Kasserne. Det er kun udvalgte personer, som vi har udpeget til at være soldater, og det er derfor meget beklageligt, at sådan en sag finder sted.

Han afvise endvidere, at de illegale våben er stjålet fra kassernen.

- Vi er meget omhyggelige med at passe på våben, fortæller Klaus Nielsen.

Den forhenværende medarbejder og soldat modtog en betinget dom på seks måneders fængsel.

Flere nyheder fra TV2 Nord