Soldater presset i bund: "Er du en kælling eller en mand”?

Værnepligtige tog livtag med ”Tyrens røvhul”.

Kampråbene brager ud gennem terrænet i Hvorup, da tre delinger værnepligtige onsdag giver sig i kast med den såkaldte Trænbane.

En øvelse de fleste soldater også kender som ”Tyrens røvhul”

- Er du en kælling eller en mand, brøler soldaterne til deres kammerater, mens de slæber en 80 kilo tung dukke afsted på en båre, mens maskingeværerne hamrer løs mellem træerne i nærheden.

- Løb for helvede, hvæser en ung værnepligtig til sin kammerat, der er faldet forpustet om i mudderet.

Det kan virke voldsomt, men det er en hel almindelig del af træningen under værnepligten, forklarer soldaternes delingsfører ”Tønder”:

- De øvelser, vi gennemfører her, er meget realistiske. Soldaterne skal lære at bevæge sig på samme måde, som vi gør, når vi er udsendt. Over ting, under ting og gennem ting - og hurtigt, forklarer han.

Trænbanen er en ondskabsfuld omgang. Al bevægelse foregår i løb, og soldaterne skal op af stejle bakker og ned i mudderhuller med isflager på og kravle under pigtråd, der hænger fast i tøj og udstyr.

- Hvis bedstefar derhjemme siger, at det var meget værre, da han var soldat, så passer det altså ikke. Det er knaldhårdt, og det har det i hvert fald være,t siden jeg startede for femten år siden, forklarer ”Tønder”.

Blandt de værnepligtige er Sune Panduro, der ser værnepligten som en god mulighed for at udleve sin drengedrøm:

- Jeg har altid drømt om det her. Jeg er fascineret af livsstilen. Det der med at komme ud og skyde og fyre den af. Det er jo ren leg for drengerøve, griner han.

Men smilet bliver hurtigt tørret af, da mudderhullerne og ”båre-fræs” bliver afløst af en sø. Isen ligger en centimeter tyk, da soldaterne må løbe alt hvad de kan ud i det frysende vand og kæmpe sig over på den anden side. Det er koldt. Rigtigt koldt endda. Men på bagsiden af søen er der bare 600 meters terrænløb tilbage, inden ”Tyrens røvhul” er gennemført.

- Det var åndssvagt koldt. Og bukserne var jo mega tunge, da vi kom op af vandet. Det er suverænt det hårdeste, vi har været igennem endnu, griner Sune Panduro, da første deling igen står samlet.

Soldaterne har tre en halv måned tilbage af deres værnepligt. 

Værnepligtige skal prøve kræfter med Tyrens Røvhul.
Værnepligtige skal prøve kræfter med Tyrens Røvhul.
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland