Soldater viste arbejdsplads frem

Trænregimentet Hærens Logistikcenter og Forsvarets Militærpoliticenter, Aalborg Kaserner, holdt i dag åbent hus, hvor flere hundrede interesserede kiggede forbi.

Der var noget for alle størrelser, da regimentet lørdag slog portene op og bød inden for hos Danmarks største regiment. Blandt andet masser af demonstrationer af køretøjer og våben, ligesom man kunne smage på feltrationer og blive "sminket" som en rigtig soldat.

- Vi holder åbent hus for at vise, at vi er en del af det moderne og relevant forsvar, vi vil gerne vise vores materiel og faciliteter frem og vores dygtige soldater, siger Søren Egebæk, kaptajn og presseofficer hos Aalborg Kaserner.

Samtidig er åbent hus arrangementet en anledning til for familie og pårørende til de mange, der har deres daglige arbejde på Aalborg Kaserner, arbejdspladsen, der normalt ikke bare lige sådan er til normalt at komme så tæt på.

- Det er også en god mulighed for ham, der har været soldat her for nogle år siden at komme og se eller vise familien, at her har jeg gjort tjeneste. Og så i øvrigt se den udvikling, der er sket på få år, fortæller Søren Egebæk, kaptajn og presseofficer hos Aalborg Kaserner.


Seneste nyt

fra Nordjylland