Det retslige opgør om Solhaven er ikke forbi. Det er en kendsgerning, efter Søren Virenfeldt og 12 tidligere ansatte har valgt at anke den afgørelse, som blev truffet i Retten i Aalborg. 

Den 21. december 2015 afgjorde retten i Aalborg, at det ikke var en overtrædelse af straffelovens paragraf 267 og dermed en æreskrænkelse, da psykiater Henrik Rindom i Politikens netavis den 5 april 2015 udtalte følgende om de personer, der blev frifundet i den omtalte Solhavesag. Henrik Rindom udtalte til Politiken:

"- Jeg vil fastholde, at Solhavens ansatte var voldelige. Det er muligt, at Solhaven kunne gøre noget godt for nogle unge, men andre fik et knæk af at være der, og selv om det ikke kunne bevises, at det var strafbart, er det stadig et problem, at mange unge oplever, at de har været udsat for overgreb.

Han mener, at frifindelserne mest skyldes mangel på fældende konkrete beviser, og at de unge, der vidnede mod opholdsstedet ikke kunne redegøre præcist for datoer, steder og personer. Men det undrer ham ikke. Det er unge med misbrug, som ikke har styr på kalenderen.”

Efter at injuriesagen blev anlagt undskyldte Henrik Rindom offentligt sine udtalelser, men benægter ikke, at de er blevet fremsat.

Retten i Aalborg begrunder bl.a sin frifindelse i injuriesagen med, at ”spørgsmålet om magtanvendelse (vold) overfor udadreagerende unge anbragt på institutioner er et vigtigt samfundsanliggende at få diskuteret og belyst”

Advokat Henrik Garlik var forsvarer for forstanderen Søren Virenfeldt. Han er ikke enig i dette synspunkt.

Garlik anfører som begrundelse for anken af injuriesagen, at Søren Virenfeldt og de tidligere ansatte ved Solhaven ønsker at få prøvet sagen ved landsretten. De føler sig hængt ud i pressen som voldsmænd, på trods af en frifindelse af alle tiltalepunkterne i sagen.

Advokat Henrik Garlik uddyber sin tro på, at byrettens afgørelse kan omgøres: 

- Jeg plejer ikke at føre injuriesager. Det er som regel spild af tid. Men netop i dette tilfælde finder jeg, at det er særdeles krænkende, når en person, der ofte lader sig interviewe i pressen, ikke respekterer en frifindende dom. Det er det eneste værn, som uskyldige personer har for at beskytte sig mod sådanne synspunkter. Ligeledes fremkommer udtalelserne jo ikke under private former, fx til en god ven over en kop kaffe, men derimod udbredes de til den brede befolkning.

Han fortsætter: 

- Det er derfor interessant at få landsrettens bedømmelse af, om det er lovligt, at Henrik Rindom – som såkaldt ekspert – kan fremsætte sådanne konkrete udtalelser, uden at det medfører konsekvenser. Jeg har samtidig meget svært ved at se, at disse udtalelser er af samfundsmæssig betydning. Jeg betragter det mere som en personlig utilfredshed med, at de pågældende ikke blev dømt.

Under straffesagen havde anklagemyndigheden indkaldt Henrik Rindom som et såkaldt ekspertvidne. Dette protesterede advokat Henrik Garlik imod, da han ikke fandt at Henrik Rindom var uvildig. Retten tog protesten til følge og afviste at høre Henrik Rindom under straffesagen.

Advokat Henrik Garlik har på vegne af sine klienter nedlagt påstand om, at Henrik Rindom straffes med en bøde og at han bl.a skal betale 10.000 kr i tortgodtgørelse til hver af de 12 tidligere ansatte.