Solhverv i Mexico - og Løkken

I år mødes fastboende og turister igen ved Solhvervssøjlen nær Vandtårnet ved vintersolhverv den 22. december. Solen går ned kl. ca. 15.35. Der vil traditionen tro blive sunget og spillet retræte.

<b>San Felipe</b>
På samme tid er klokken i fiskerbyen San Felipe i Mexico 06.35, og netop når solen går ned i Løkken, står den op i San Felipe.

<b>Solen står op</b>
Syd for Californien er der en lang halvø, hvis nordligste del, Baja California er en del af Mexico. På denne halvøs østside ved Den Californiske Havbugt, ligger San Felipe, der også fejrer solhverv på denne dag. Der er over 100 km over bugten, så folk i San Felipe oplever at solen står op af et hav, som i Løkken går ned i et hav.

<b>Sommersolhverv i Løkken</b>
Ved seneste sommersolhverv var der 80 mennesker ved Solhvervssøjlen med en fin solnedgang.

<b>Sang til Vintersolhverv</b>
Vintersolhverv er jo naturligvis lidt koldere, men vi får varme af at synge "Nu er solen vendt og håbet tændt, ja, håbet tændt. Nu kommer lyset og den lange dag tilbage!"

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord