Solouheld ved Farsø

Foto: TV2/Nord

En mand måtte klippes fri af sin sele efter et solouheld ved Farsø.

Ambulance og politi måtte rykke ud til krydset ved Risgårdevej og Viborvej i Farsø, hvor en mand var kørt i rabatten. Bilen lå på siden, da politiet kom frem. Manden var ved bevidsthed, men måtte klippes fri af sin sele. Han blev tilset af en læge på stedet og bragt med ambulance på sygehuset.

- Det er angiveligt kun overfladiske knubs, der er tale om, lyder det fra vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi. 

Meldingen om uheldet kom lidt før 19 søndag aften. Politiet kender endnu ikke årsagen til, at manden endte i rabatten. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord