Sommerferie på hesteryg

01:56

I Tolne har en gruppe piger med særlige behov valgt at bruge en uge på rideterapi.

Skolernes sommerferie er i fuld gang, og der er mange måder,  man kan tilbringe den på. I Tolne har en gruppe piger med særlige behov valgt at bruge en uge på rideterapi.

Pigerne, der til daglig går på Tolne Efterskole, har valgt hestene frem for andre ferieformer, for det der med heste er noget helt særligt:

- Det er svært at forklare, men det er bare en fantastisk følelse, siger Rhine Hevring Kristensen fra Odder til TV2 NORD.

Fælles for de seks piger er, at de alle har særlige behov, der gør, at de kan have svært ved at klare sig i skolen. For den gruppe er der stor hjælp at hente i hestene. 

- Det gør ikke så meget, hvordan man ser ud, eller hvad man siger. Det er mere måden, man agerer overfor hesten, og det finder pigerne lynhurtigt ud af, at det fungerer rigtig godt for dem. Her kan man være lige præcis den, man er overfor hesten, siger rideterapeut Jeanette Kapper Holtegaard til TV2 NORD.

Ifølge Jeanette Kapper Holtegaard spejler heste de unges sindsstemning, og det får de unge til at sænke paraderne.

- De gange jeg har været sur eller ked af det, så har jeg været ude og ride, og så har jeg altid været glad bagefter, siger Nanna Larsen fra Aalborg.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord