Sommerhusudlejning sætter ny rekord – men kunne være meget bedre

02:42

Selvom højsæsonen først lige er slut, er sommerhusudlejningsbureauerne ikke i tvivl – 2019 er et rigtig godt udlejningsår. De seneste uger har de måtte melde ’alt udsolgt,’ og det giver allerede nu høje forventninger til næste år. Men der kunne have været endnu flere sommerhuslejere på besøg i Nordjylland.

Der er mange penge at tjene for sommerhusejerne, for der er mangel på huse til udlejning. Foto: Bruno Stagsted

1 af 4

Udlejningsbureauerne har haft en rigtig god sommer, men efterlyser endnu flere sommerhuse, de kan leje ud.

Selvom højsæsonen først lige er slut, er sommerhusudlejningsbureauerne ikke i tvivl; 2019 er et rigtig godt udlejningsår. De seneste uger har de måtte melde ’alt udsolgt,’ og det giver allerede nu høje forventninger til næste år.

- For sjette gang har vi nu inden for vores branche et rekordår. Vi ser kunder, der allerede nu beder om at få reserveret huset til næste år, siger regionschef hos Sol og Strand Jonna Kande.

Også Novasol/Dansommer melder om en god udlejningssommer, endnu et rekordår, det sjette i streg. Men det kunne endda have været endnu bedre, for bureauerne kæmper, godt hjulpet af lempelige skatteregler, for at finde huse nok til at matche efterspørgslen.

- Vi har ikke kunne overtale nok mennesker til at stille deres huse til rådighed. Jeg tror måske, det er fordi, folk er bange for at overlade det til fremmede, og der har vi simpelthen ikke været gode nok til at fortælle, at langt de fleste udlejninger, de går fuldstændig gnidningsløst, siger servicechef hos Novasol/Dansommer Susanne Østergård.

Der er mange penge at tjene for sommerhusejerne, for der er mangel på huse til udlejning. Foto: Bruno Stagsted

Skulle man tro, at markedet er ved at være mættet, så er det langt fra tilfældet. Tværtimod er et forholdsvis nye turismefærd på vej til Nordjylland, idet både hollandske og belgiske turister nu for alvor har fået øjnene op for regionen.

- De vil også gerne være udenfor. I Holland er der meget trængt med ikke så meget plads, så de elsker at komme herop, hvor der er plads og strand, og mulighed for at cykler, løbe og ride, siger Susanne Østergård.

Udlejningsrekorderne er i år sat på trods af, at den tyske industriferie i år ligger tidligere end den plejer, hvilket har presset ugerne 29, 30 og 31 endnu mere.

Der er mange penge at tjene for sommerhusejerne, for der er mangel på huse til udlejning. Foto: Bruno Stagsted

Forsiden lige nu