Søn forsvarer hundekennel

Sønnen fra den hundekennel, som i går fik fjernet 14 hunde af foreningen Dyreværnet og politiet, er fortørnet over sagen. Han mener at hans forældre bliver hængt ud som dyremishandlere.

Tobias Kristensen er rystet over  den behandling hans forældre har fået.

-  Jeg synes det er noget svineri, at de går så hårdt til den, siger han i dag til TV2/Nord.

TV2/Nord viste i udsendelsen mandag aften, hvordan foreningen Dyreværnet og politiet fjernede 14 hunde fra en kennel ved Aars. Hunde som Dyreværnet mener var tynde og udsultede.

I dag står Tobias Christensen frem for at forsvare sine forældre. Han mener ikke at hundene har lidt overlast på kennelen.

- Hundene havde det godt og de havde fået mad og vand. Det eneste var at der ikke var muget ud hos dem.

Forældrene har, ifølge deres søn, frivilligt overdraget hundene til Dyreværnet af personlige årsager.  

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland