Søndagsvejret: Gode solchancer, men risko for byger

Vejret fortsætter søndag i den rille, vi kender: Uforudsigeligt.

Søndag kunne sagtens være dagen, man skulle tage til Tall Ships Races i Aalborg, hvis ikke, man allerede har været der. Vejret tegner i hvert fald til at blive "okay."

TV 2 Vejrets Anders Brandt fortæller om gode chancer for sol og temperaturer på mellem 18 og 20 grader. Der er dog også risiko for byger, så glem ikke paraplyen derhjemme.

Mandag bliver til gengæld en dag, der kunne minde om sommer.

Vinden går i øst og temperaturen stiger til omkring 23 grader.

Tirsdag, når de flotte skibe igen har sat sejl og det store festfyrværkeri er skudt af, stiger temperaturerne yderligere. Termometeret kan snige sig helt op på 27 grader, men i løbet af dagen kommer regn og torden indover landsdelen.

Onsdag og torsdag bliver begge pæne dage, med temperaturer omkring 22-24 grader.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord