Søndagsvejret: Husk paraplyen

Søndagen står i skyernes tegn, og store dele af Nordjylland vil hen på eftermiddagen og aften blive ramt af byger.

Det er store skyer der søndag præger den nordjyske himmel. Hen på eftermiddagen er der stor risiko for regn og byger fra vest og sydvest. Også Grøn Koncert i Aalborg vil formentlig blive ramt af regn, så forhåbentligt har gæsterne husket paraplyen.

Mod nord i Vendsyssel og Skagen vil der søndag eftermiddag være chance for sol, men også hen på aftenen vil regnen ramme de kanter.

Aftentimerne bliver kølige med blot en 12-13 grader.

Se søndagsvejret i videoen ovenfor.


Seneste nyt

fra Nordjylland